Turen går til Husum

Sommeren 2011 bød på mange mindeværdige stunder, her kan blandt andet nævnes DM for Bygarder i Randers, hvor Den Sønderjyske Gardes brassband opnåede en flot 2. plads. Det var dog ikke kun denne flotte placering, der prægede vores efterfølgende arbejde. Til Sønderjysk Tattoo i Aabenraa fik garden nye venner syd for grænsen, nemlig den tyske garde Rödemis, som holder til i Husum. Telefonnumrer blev hurtigt udvækslet, så kontakten kunne bibeholdes fremover. 

Denne weekend er nu resultatet på kontaktudvækslingerne i sommers, som byder på en fælles lille bymarch samt koncert i hjertet af Husum. Herefter vil Rödemis lave en grillfest for os, med efterfølgende sightseeing i Husum.

Vi glæder os utrolig meget til at besøge vores kære nye venner, og ser frem til en uforglemmelig weekend. Vi vender stærkt tilbage med en artikel om weekendens forløb, i løbet af næste uge. Der vil naturligvis blive tilføjet billeder derfra.  

Billedet herunder er venligst udlånt af Rödemis. Besøg deres hjemmeside her!

Rödemis

Skriv et svar