Juletræsindsamling står for døren

Blot ankommet i det nye år, er det igen tid til at se fremad, mod en ny og travl hverdag i Den Sønderjyske Garde. Der sker dog som regel ikke det helt store i januar, ud over vores støtteklubs årlige juletræsindsamling. Det må vi endelig ikke gå glip af!

Denne gang bliver det lørdag den 5. januar, hvor gardister, forældre og andet godtfolk trækker i arbejdstøjet, spænder en trailer bag ved bilen og rykker ud til en fantastisk formiddag/eftermiddag, med hårdt – men effektivt arbejde.

Vi kører ud kl. 10:00 og forventer at være færdige ved 13-14 tiden.
Hvis dit træ endnu ikke er afhentet kl. 13:00, kan gardens støtteklub kontaktes på tlf. 23 47 73 72 indtil kl. 14:00.

Tak til alle der støtter os på denne dag!

Godt nytår 🙂

Skriv et svar