Bestyrelsens beretning om 2017

Beretning for Den Sønderjyske Garde Aabenraa 2017

Året 2017 har budt på mange udfordringer, sjove, gode og specielle.

Nævnes kan feks. Udfordringen , med instruktører, en udfordring vi godt kunne have været foruden, men nu ser kabalen ud til at være gået op. Derudover skal vi bestemt ikke glemme juletræsindsamlingen, hvor vi nærmest regnede væk, og den ekstra lange tur til Arwos, gjorde at det tog hele weekenden før vi var færdige. Men det lykkedes.

Den sidste weekend i Januar var vi værter ved Musik og Fis. Det var en fed oplevelse at stå for, og stor tak til Rene for koordineringen, og kæmpe stor tak til alle jer forældre og gardister der brugte weekenden på det. Jeg kan fortælle jer, at vi fik stor ros for netop den weekend.

Vi har også afholdt skolekoncerter, 2 stk. Det gav en god feedback. Vi fik fremgang, og nye venner. Noget vi bestemt vil forfølge i de kommende år. Datoerne for forårets skolekoncerter er på plads. Og netop rekrutteringen vil også i 2018 være et fokuspunkt.

I Februar afholdt vi den ordinære generalforsamling. Samt den første skolekoncert, begge arrangementer gik over forventning.

I Marts var vi så heldige at blive beriget med 10.00,00Kr fra Dansk Broder Orden i Aabenraa samt overraske Henrik og Jette Palsbøll ved deres sølvbryllup. Vi afholdt også den anden skolekoncert. Derudover var vi med ved 35 Års jubifest i vores egen garde, da dem der stiftede Den Sønderjyske Garde, holdt fest, og selvfølgelig troppede vi op, og gav dem en på opleveren. Men vi fik også selv lidt af en oplevelse, da selskabet besluttede at opfriske deres march evner, og marcherede med os ud fra festen.

I April var vi til bryllup i Løjt, i blæst og regn, en noget kølig oplevelse, men gardisterne klarede det som sædvanlig rigtig godt og holdt hovederne højt. Vi havde også marchtræning i April.

I Maj havde vi årets første øve weekend, vi spillede til 2 konfirmationer og var til Ribe tulipanfest. Derudover hjalp vi kommunens ansatte med at komme i den rette stemning ved deres fest på Gasværket. Vi afholdt også koncert på Gågaden, dette i stedet for den årlige kirkekoncert.

I Juni hjalp mange støtteklubben ved Nordals festival, og samme weekend var vi med ved Kliplev mærken. Vi var også i Hovslund i forbindelse med en fødselsdag og vi spillede ved Sankt hans på Kalvø, vi var i Hellevad ved deres byfest og vi stod med fakler ved Aabenraa Tatoo for første gang.

Juli startede sædvanen tro med Aabenraa ringridning, både med optog og tatoo, og Søndag med burgere sammen med Skoleorkestret, tak til støtteklubben for en god opvartning, herefter gik vi på en velfortjent ferie.

Vi startede igen i August, med Nr. Hostrup ringridning, marchtræning og Agerskov ringridning. I August havde vi et af de mere specielle arrangementer nemlig åbningen af Aabenraa multiarena. Et godt arrangement, hvor gardisterne virkelig viste format, og at vi ikke skal være bange for at sige ja til store arrangementer.

I September var vi igen med ved stafet for livet her på Høje Kolstrup. Et nonprofit arrangement, men et vi vil forfølge da det er et godt formål, og vi bliver set af rigtig mange. Vi havde også marchtræning, og vi havde gardisterne med i Kiel, en rigtig sjov weekend, hvor vi lige spillede til et sølvbryllup på vejen hjem i Handevitt.

Oktober lagde vi ud med et Guldbryllup, dog kun med et mindre hold.

I November havde vi øve weekend og den traditionsrige efterårskoncert, igen viste gardisterne, aspiranterne og eleverne at de kan hvad de vil, en god koncert den skal i alle have stor ros for.

December lagde vi vejen forbi Julehjertebyen, Aabenraa sygehus samt Møllemærsk. Inden vi gik på Juleferie fik vi æbleskiver og varm kakao af støtteklubben, mange tak for det. Så var det juleferie, og slut på 2017.

Det har igen i år været sjovt og udfordrende at arbejde sammen med de fantastiske unge mennesker, sjovt at se hvad de finder på, på slap line, og udfordrende når tingene ikke lige går som planlagt. Men vi finder altid en udvej, og her er de gode til at komme med forslag til løsningen. Det beviser at det er individer der tør tænke tanker, og tør sige deres mening, også selv om de ikke altid får deres vilje. Vi glæder os til at komme i gang her i 2018, og sammen med gardister, aspiranter og elever skabe en god stemning og få nogle rigtig gode timer sammen.

Til sidst vil vi gerne takke alle for jeres positive tilgang til garden, og for altid at møde op når garden kalder. Tak til jer forældre for at bakke op om jeres børns engagement, og sparke dem afsted når garden mangler dem. Tak til støtteklubben for de arrangementer de har gennemført for garden i 2017, og vi håber på et fortsat godt samarbejde i 2018. Udfordringen med instruktører har gjort at vi har været nødt til at ændre undervisningsplanen over night. Det er ikke af lyst, men af nød. Vi har forsøgt efter bedste evne at tilgodese alles ønsker, men det er desværre ikke altid muligt. Det har været et heste arbejde i 2017 at få planen til at gå op, men vi mener dog at vi nu har et fantastisk godt hold, som kan bringe garden fremad.

Mvh Bestyrelsen.